logofarv.bmp (70014 bytes)

  

 

 

LAVIA’S HISTORIE

Denne korte historie - er skrevet af Lavia’s daværende hovedformand Allan Hein og yderligere skåret ned af redaktionen ved Benni K. Hansen.

LAVIA KØBENHAVN blev stiftet den 12. nov. 1951 på Ortopædisk Hospital. Det var en gruppe mennesker fra Samfundet og Hjemmet for Vanføre og Landsforeningen af Vanføre.

De første aktiviteter var GYMNASTIK , men FODBOLD og BORDTENNIS kom hurtigt med.

De næste grene, der kom i 1953 var BUESKYDNING og HÅNDBOLD.

I juni 1959 var SVØMNING for første gang med til stævne i Berlin. Det skal dog siges, at svømning havde været i gang et stykke tid i LAVIA.

I 1962 overtog LAVIA VOLLEYBALL fra LAVUK.

Samme år blev nedsat et nordisk udvalg, for at få etableret et tættere samarbejde landene imellem og udarbejde fælles regler i Norden for vores idræt.

I marts 1967 blev der afholdt et møde i Oslo med det formål at få startet et nordisk idrætsstævne for handicappede. Derfor kunne man i efteråret 1967 afholde det første stævne, som fik navnet KATTEGAT RUNDT. I dette arrangement deltog følgende byer : Oslo og Sarpsborg fra Norge - Malmø og Gøteborg fra Sverige - LAVIA Århus og LAVIA København fra Danmark. Disse stævner kørte helt frem til 1986.

I året 1970 dannedes LAVIA-UNIONEN. På samme møde kom tanker frem om at det snart var tiden til at tænke på stiftelsen af et handicapidrætsforbund i Danmark - bl.a. fordi der nu var stiftet et i Sverige og de samme tanker var i gang i Norge.

LAVIA-UNIONEN og flere foreninger med handicapidræt på programmet som fundament nedsatte et udvalg, som skulle "lægge op" til en sådan dannelse.

Derfor blev der i oktober 1971 indkaldt til møde med det formål at stifte at DHIF, som så dagens lys den 31. oktober 1971 i Århus.

Da der samtidig var stiftet nye klubber i Danmark, ønskede LAVIA-UNIONEN at knytte disse nærmere til sig - ved at de kunne deltage i vore stævner og turneringer.

I de første år var det LAVIA-UNIONEN, som arrangerede stævner for og i samarbejde med DHIF.

Senere fik man nedsat idrætsudvalg i forbundet, som derefter overtog disse stævner og turneringer.

Vores forening var fra starten af DHIF med på alle vigtige poster, og vi er fortsat repræsenteret i DHIF’s hovedbestyrelse. Forbundet markerede jo her den 1. nov. 1996 dens 25 års jubilæum ved en stor reception i Idrættens Hus i Brøndby.

I vor egen forening fortsatte vi der ud af - bl.a. fik vi stiftet afdelinger i BOCCIA - GYMNASTIK - BASKETBALL - og SNOOKER. Desværre måtte vor gymnastik på et tidspunkt slutte, ligesom vor basketballhold gik andre veje.

I 1991 kom så varmtvandssvømning på vort program, idet vi startede op ude i Håndværkerforeningens Plejehjem. Dette er senere blevet udbygget, således at vi i 1996 har 2 hold i gang i Sundbyvang.

Amar Handi-Cup, som startede i 1981,blev i 1994 overtaget af LAVIA. Amtet havde da kørt det i et par år, efter de havde overtaget det fra kreds III.

Selv om vi jo i "nogles øjne er gamle"- fortsætter vi som en LEVENDE FORENING, bl.a. tog vi i 1995 - to nye grene på vort program - nemlig siddende AEROBIC og MULTI-IDRÆT. Den sidste dækker idræt for svært fysisk handicappede.

Det betyder at vi her i 1999, har 10 idrætsgrene på programmet. Vi har noget for de lettere - for de lidt mere - samt for de svære handicappede.

 

Send mail til bennihansen@yahoo.co.uk med spørgsmål og kommentarer.